Vi tilbyder et bredt udvalg af tilbehør og ekstraudstyr til alle vores vogne. Udvalget varierer afhængig af vogntype.
EasyWagon fremstiller alle nye skurvogne på egen fabrik, og vi kan derfor også tilføje opgraderinger og ændringer til standard vogne, hvis dette ønskes ved bestilling. Produktionen sørger for at eventuelle tilvalg bliver bygget og udført i gode materialer med høj præcision. Dermed sikrer vi kvaliteten af den færdige vogn.
Der findes mange muligheder for ekstraudstyr til de fleste af vores vogne, både udvendigt og indvendigt. Prisen afhænger af dine valg. Hvis du har specielle ønsker om tilbehør og ekstraudstyr til en vogn, er du velkommen til at kontakte os på +45 65 911 911 eller info@easywagon.dk
Se et udvalg af vore sortiment herunder og læs mere om de forskellige løsninger.
Vi har et stort udvalg af LED lys. Udvendigt og indvendigt lys tilføjer ekstra komfort og er med til at skabe en markant ændring i udseendet af vognen, alt efter typen af lys der installeres.
Herunder finder du et udvalg af ekstra LED lys, som kan installeres i vores vogne:
LED lys over dør:
Det er muligt at få installeret ekstra udvendigt lys over døre, således vognen nemt kan tilgås i mørke. Dette er specielt relevant for toiletvogne, som ofte har større kapacitet og betjener mange personer. Et praktisk LED sensor lys placeret over døren øger komforten for besøgende.
LED lyssensor til toiletdør:
Vores tilvalg af LED belysning med rødt/grønt lys markerer visuelt ledigheden i toiletvogn. Lyset skifter automatisk fra grønt til rødt når døren låses, og giver derved besøgende nem adgang til ledige toiletter. Derudover tilføjer den smarte lysstribe et eksklusivt look til vognen.
LED lys langs væg eller loft:
Loftlys kan suppleres eller udskiftes med LED lys langs 1 eller alle vægge og loft. LED strips i hvid eller farvet lys kan være med til at gøre, at interiøret fremstår mere elegant.
Ønsker du en vogn der giver besøgende en luksuriøs oplevelse ud over det normale? EasyWagon kan udstyre din nye vogn med flere lækre detaljer, som giver en helt unik VIP oplevelse. Tilvalg såsom akustikpaneler, indbyggede bluetooth højtalere, glasvaske og indvendig foliering.
Akustikpaneler:
Akustikpaneler giver interiør af vognen et æstetisk løft med elegant udtryk. Mange foretrækker akustikpaneler i kontorvogne/framebox, samt beboelsesvogne, da panelerne absorberer lyd, og reducerer rumklang og ekko. Akustikpaneler kan give øget komfort og bedre arbejdsmiljø i skurvognen, da de skaber ro og lavere støjniveau. Vi kan montere akustikpaneler efter ønske på både væg og loft.
Glas vask og armatur:
Du har flere valgmuligheder for at give gæster en VIP-oplevelse i toiletvognen. Vores standard vogne bliver produceret med metalvask, men vi har mulighed for at udskifte både vask og armatur, hvilket giver en eksklusiv oplevelse med flot glas vask og højt armatur.
Indvendig folie:
Folie på vægge, døre, gulv eller loft kan give vognen et eksklusivt visuelt udtryk. Den slidstærke folie beskytter væggenes overflader.
Der findes mange muligheder for indvendig folie, herunder den glansfulde folie vi anvender som standard, samt en mere luksuriøs mulighed med tekstur folie. Vi kan hjælpe dig med at finde det rigtige.
Ønsker du at have en ekstra energikilde til din letvogn, kan du vælge vores effektive solcelleløsninger. Solceller giver bæredygtig og pålidelig strøm, uanset hvor vognen placeres. Solcellerne monteres på taget, boks med batteri og tilkobling placeres forrest på vangen af vognen.
Solceller som alternativ energikilde kan øge funktionaliteten. De kan dog også formindske muligheden for antallet af tilkoblede enheder på samme tid, såsom varmepaneler, mikroovn, elkedel, kaffekande osv. Det er vigtigt at overveje valg af energikilde, alt efter hvor skurvognen skal anvendes.
Har du brug for ekstra plads til opbevaring? Vi har forskellige løsninger til flere vogntyper, alt efter dine behov og ønsker.
Værktøjs- og opbevaringskasse:
Vi tilbyder robuste værktøjs- og opbevaringskasser, som sikrer, at dit udstyr altid er organiseret og let tilgængeligt. Bawer værktøjskasser monteres udvendigt under chassis for maksimal udnyttelse af plads.
Værktøjskassen måler 75 x 36 x 30 cm.
Værktøjsrum med hylder:
I nogle tilfælde er det muligt at få indsat et værktøjsrum til opbevaring. En ekstra dør for enden af vognen giver plads til et rum med hylder, hvor man praktisk kan opbevare værktøj, kabler og slanger. Dette er især nyttigt for håndværkere og i vogne, der anvendes på byggepladser.
Ekstra hylde:
Vi kan montere hylder over vinduer, eller hvor der er plads, hvis der er ønske om ekstra opbevaring indvendigt.
Kurv monteret på trækstang:
En kurv monteret foran på vognen er ideel til opbevaring af vand- og afløbsslanger. Placeringen af kurven giver hurtig adgang til ekstra opbevaringsplads. Kurve kan monteres på de fleste typer af vogne med max. 1 dør i forenden, da kurven kræver den øvrige plads på vangen.
Hos EasyWagon har vi stor erfaring med foliering af alle vores vogne. Vi tager hånd om hele designprocessen uanset om du ønsker folie på din vogn indvendig eller udvendig. Vi tilbyder også montering af logo og enkeltstående billeder.
Vi kan hjælpe med at finde muligheder for folie udseende og placering, hvis du ikke selv har billede eller tekst. Vognen kan også folieres med en ensartet farve, hvis du ikke ønsker en hvid vogn. Et slidstærkt folie beskytter og forlænger levetiden på skurvognens overflader.
Uanset om du har brug for ekstra opbevaring, belysning eller energikilder, har EasyWagon de rette produkter. Opgrader din letvogn med tilbehør og ekstraudstyr, der er designet til at opfylde professionelle krav til både komfort, funktionalitet og holdbarhed.
Ønsker du vejledning eller mere information om de forskellige tilvalg, som vi tilbyder til vores skurvogne, er du altid velkommen til at kontakte os. De fleste af vores vogne kan opgraderes efter ønske. Vi finder sammen løsninger, der passer til dine behov.
Vi besvarer din mail hurtigst muligt (normalt indenfor 24 timer på hverdage).